Til denne hæklede bolero har ginen været et dejligt redskab at arbejde over.
Boleroen er et slags frihåndsarbejde uden egentligt mønster.
Ideen var at arbejde over et færdigt stykke tøj med den rette pasform.
Valget faldt på to favoritter fra klædeskabet
- bl.a. en bolero strikket efter opskrift af Lene Holme Samsøe -,
som har ligget på bordet foran mig under hele processen.
Og så gik legen i gang.
Knald på garnresterne i alverdens tykkelser, hæklenåle str. 3-7 at vælge i mellem,
og så ellers forsøge sig med antal masker og maskevalg.
Efterhånden som arbejdet skred frem,
blev de enkelte stykker holdt på plads på ginen og vurderet i sammenhæng.
Farmors nålepude - et kært eje.
Til fødselsdag hos svigerfar blev enderne hæftet, mens snakken gik i haven.
Nu magler bare en hæklet knudekant af en slags i halsudskæringen,
en anden afslutning - måske noget blondehækleri - på kanten rundt forneden,
en broche som lukning og lidt dekoration måske?
Sjovt at lege.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar