mandag den 23. december 2019



Gårdhaven i efterårsstemning 
Oktober 2019




  



















torsdag den 4. april 2019

Spejlbassin med kilde



Spejlbassin med kilde
- inspiration fra Andalusien


Vand i haven er en berigelse, som giver en række oplevelser og stemninger, vi nødigt vil undvære. Det har overrasket os, hvilken betydning spejlbassinet har haft som en ekstra dimension og kvalitet i haven.
Dagen igennem kommer områdets fugle og drikker og bader. Da haven ligger op til en lille lund, ser vi nu fuglearter som vi aldrig så i vores landhave i Marslev. Vi er heldige ofte at få besøg af sorte egern, der spiser fra foderkassen og følger måltidet op med en drink fra bassinet. Naboernes katte nyder også at drikke af vandet, og om natten er det undertiden pindsvin vi hører, slubre vand i sig. 
Da bassinet er forsynet med en lille kilde, der flyder ud i vandspejlet, har vi en vedvarende rislen og klukken i haven. De æstetiske værdier er også vigtige. Udsigten til vand, om end det er et lille vandhul, beriger os dagligt.





Vores  spejlbassin med kilden.




Egernet slukker tørsten.


Inspiration

Efter flere besøg i Andalusien var det klart hvilken løsning vi skulle vælge, da vi ville etablere et vandsted. Vi har besøgt de gamle mauriske borge i Malaga og Granada, Alcazaba og Alhambra.
Alhambra er en stor mundfuld med mange fantastiske bygninger og gårdhaver. Mens den mindre Alcazaba i Malaga, byder på de samme grundelementer, kan anbefales som et fint alternativ til
det meget turistede Alhambra. Begge steder ser man det bedste af maurisk byggetradition med fine 
gårdhaver, hvor vandet i store og små spejlbassiner er blandt de bærende elementer. Vandet ledes fra det omgivende landskab via kanaler gennem borgenes gårdhaver og spejlbassiner og videre af mindre kanaler tilbage til omgivelserne.





Alcazaba i Malaga




Alcazaba i Malaga











Løvegården Alhambra udenfor Granada







Alhambra







Vores bassin blev placeret således at vi kan nyde det fra stuens dørpartier, og når vi sidder på terrassen kan vi hele tiden høre den svage rislen.




Kildens udspring.





Renden slutter i en lille zinktud, som alt efter udformning varierer lyden fra kilden.






Konstruktion

Materialer og installation.


Hjemmelavet betonrende støbt i fire elementer.
MS fugemasse eller lignende
Zink eller jernbakke
Diverse kobberrør
Loddetin, gasbrænder og flush
Filter af metalnet
Aquabee UP 300 pumpe
Overgangslange og spændebånd.
Zink til vandtud
Vand
230V


Det er alt man behøver.



























onsdag den 27. marts 2019

Fra stort til småt ........Downsizing.

For snart et år siden, i juni 2018, var Bolius på besøg for at lave en artikel om det at flytte
fra et stort landhus til et lille rækkehus.

          "Rækkehus blev til moderne seniorbolig"

"Marthe og Lars Lundsgaard flyttede fra stor villa på landet til Odense. Her fandt de et rækkehus, hvor både hus og have trængte til et par kærlige hænder. Få år efter er huset som forvandlet."



1. Link til artikel i Bolius om vores have og hus.
2. Link til onlineartikel på Bolius hjemmeside


 





Podcast om vores have.


7. marts 2019. 
Jesper Carl Corfitzen og Andreas Saxild optager podcast i vores have.
En del af serien "Mig og min have."

"Så er det blevet forår, og det er tid til at komme i gang i haven igen. Det er nemlig nu, du skal planlægge årets projekter, og derfor er vi taget hjem til Lars og Marthe i Odense, der virkelig har fået det bedste ud af deres rækkehushave. Vi giver dig tips til, hvad du selv skal gå i gang med i din have, og hvordan du virkelig får sat fut i oplevelserne og sanserne, der kan imponere selv den mest garvede haveentusiast."



Link til podcast.




lørdag den 5. november 2016

En kær og fræk ven i haven.....





Der gik ikke længe efter at foderkassen var etableret,
før denne lille fyr fattede interesse.
Hurtigt og elegant springer den fra skovens træer over til blodblommen,
og så er der ikke langt til spisekammeret. 


I sommers havde vi også fornøjelsen af et par legesyge unger, som uforfærdet
kastede sig fra gren til gren
og nysgerrigt kom meget tæt på terrassen.


Fræk,
for kun et øjeblik efter at vi havde hængt net med valnødder
til tørre under taget i cykelskuret,
løb den i fast rutefart med nød i munden til vinterens forrådskammer.
Det var nok også for naivt af mig, at tro,
vi kunne have dem for os selv.





Ved foderkassen på terrassen.
Her fodre vi med diverse nødder.




Der drikkes vand fra spejlbassinet.







søndag den 26. juni 2016

Forhaven
før og efter


marts 2015:
masser af hvide sten og en sukkertop, der ser lidt træt ud. 



           
juni 2016:
efter et kraftigt regnskyl, havde sukkertoppen lagt sig helt ned,
Heldigvis var den til at redde og trives nu fint med en krykstok.


marts 2015:
goldt, men så overbevisende fredeligt og lige til at kaste sin kærlighed over.



                                      
juni 2016:
Taknemmelige løvefod pryder nu indgangspartiet, sammen med storkenæb, klatreroser til at flankere hoveddøren, stedsegrønne laurbærkirsebær, taks og buksbom. 



marts 2015:
så ufatteligt mange hvide dekorationssten.



juni 2016:




Frodigheden er sat i gang.
Imellem de stedsegrønne buske står græsser, skt hansurt, løvefod, småblomstrende rose,
hortensia og valmuer.
En selvsået solbær har beholdt sin plads foran vinduet.








Til højre for hoveddøren er der blevet plads til en lille morgenterrasse.
Den omkranses af 10 stk rosenbuske - en gave (grav-selv-op :-)) fra venner, der skulle ændre prydhave til nytte/legehave.
Spændende hvilke farver og dufte, de har.



 Kaprifolie og efeu er på vej op ad rækværket.


Et kig ud af hoveddøren.
Som det fremgår af billederne, er lyset er meget skiftende i dag, pga drivende skyer.








søndag den 17. april 2016

Gårdhaven,
da vi kiggede ind 2. gang
- og et år efter. 





19. april 2015:
Vi har lånt nøglerne hen over påske og skal beslutte os for evt. køb
af rækkehus med gårdhave lige straks.

Husets fine planløsning med forskudte niveauer, den gode beliggenhed i yderste hjørne
af grundejerforeningen grænsende op til mindre skov-og parkområde lige midt i Odense M -
og ikke mindst den lune gårdhave med mange muligheder,
kunne vi ikke stå for. 








17. april 2016:
blodblommen i fuld flor i gårdhaven under forvandling.
Tonsvis af små, hvide sten og diverse ukurante fliser er kørt væk
og erstattet af flere læs næringsrig kompost.
Hurtigt blev en lille græsplæne anlagt og suppleret af stedsegrønne buksbom og cypresser.
Terrassen fik den store tur; hver en flise blev vendt med bagsiden op,
og den enkelthed vi søgte, opstod.
Spejlbassinet af zink understreger de stramme linjer og giver en særlig stemning i haven.









søndag den 10. maj 2015




`En have i Marslev´
er sammen med huset, den omkranser,
blevet solgt pr 1. juli 2015.
Bloggen skifter navn og adresse, og de to bagmænd flytter med.







Velkommen til
`En have på Erholmvænget´.








lørdag den 13. september 2014