torsdag den 3. januar 2013




Når pynten er natur

og stadig pynter, får den lov at blive liggende nogle dage ind i det nye år.


Små kogler på lærkegrene, kæmpe kogler samlet i Spanien, en tørret fyrsvamp
giver sammen med stearinlys hygge og stemning i stuen.

Der er tænkt tanker om den nyanlagte køkkenhave og de første frø er bestilt fra Camilla Plums sortiment.
Vi skal have rødbeder, ærter, porrer, bønner, gulerødder, grønkål, kartofler og morgenfruer i haven
og masser af tomater i drivhuset.
Hvidløggene er lagt imellem jordbærrækkerne,
hindbærbuske og ribsbuske står klar til at gøre deres bedste.

Og så er der stadig masser af tid - og plads i haven - til flere tanker
- og et gavekort af den bedste slags fra ældste sønnen til den skønne Staudefe.