søndag den 22. maj 2011

Sildebens forbandt med hæklenålen.



Inspireret af den klassiske belægning - sildebens forbandt, som vi har anvendt i drivhuset,
hækler jeg rektangulære lapper til et tæppe.


Jeg anvender garnrester i forskellige materialer
og har ikke lagt mig fast på den endelige farvesammensætning endnu.

Posted by Picasa

lørdag den 21. maj 2011

Vand i haven, en lille kildes sagte rislen.




Hør lyden af det endelige resultat, kilden er færdig.
Lidt justeringer med sten, for at få lyden rigtig og plasken blev til sagte rislen.

Vand i haven behøver ikke være store dyre bassiner, med dertil hørende udgravninger, pumpeanlæg, 
fontæner og filtre.
Bassinet er bygget af en sæk cement og lidt grus, nogle store sten og pumpen her er en lille Casacade 700 fra Hozelock.

torsdag den 19. maj 2011

Så kom der vand i den lille kilde.






I en rigtig have skal man altid kunne høre lyden af rislende vand.
Det er lykkedes med denne lille høj, som gerne skulle gro helt til med 
hasselurt og andre bunddækkeplanter.






tirsdag den 17. maj 2011

Ny flagstang rejst


Så kom den nye flagstag op; "hip hip"

fredag den 13. maj 2011

Trædrivhusbeklædning med lærketræ. Greenhouse Clothing with Larch.


Beklædningen er malet 2 gange med dækkende træoliemaling.



Brædder er hæftet med rustfri 70 mm skruer lige over bundnot.


De trykimprægnerede reglar skal kun males på halvdele af overfladen, så kan de stå og tørre resten af sommeren. Men alle glasnoter får 1 gang maling som grunding til  glasbånd.

søndag den 8. maj 2011

Glas og beklædning. Glass and Clothing.


Klinkbeklædning af lærk ligger og flyder foran drivhuset skåret og klar til at blive malet.
Så slipper vi for at arbejde i trykimprægneret fyr på denne del af huset.


2 stk. glas er isat for at vurdere hvilken fastgørelsesmetode vi skal vælge.
Det bliver mest sandsynligt kitning med sort linoliekit.
Et stort arbejde, men så holder vinduerne tæt de næste 25 år.
Silicone og MS fuge har været overvejet, men begge produkter
arbejder ikke særligt godt sammen med oliefarven og træet.

Så er det besluttet at bruge glasbånd og lister, da det er for omfattende at kitte.
Vi har kittet to vinduer og det   tager for lang tid for en ikke fagmand.
Sikkert også for en fagmand. En glarmester jeg talte med mente at vi blot skulle lægge glassene i silicone, det er  jeg ikke enig i.
Istedet for kitning slås der lister på med dykkerpistol og disse sparekittes hvor det er nødvendigt,
f.eks. de nederste vandrette lister.