Besøg i parken til Villa Reale di Marlia.
Vi var heldige at have mulighed for at besøge denne fantastisk smukke park i Toscana, da vi sidste år ferierede i nærheden af Lucca. Parken har stillistiske elementer fra 1600 tallet og frem til 1800 tallet.
Fra Lucca er der kun 15 min. kørsel mod Marlia. Området byder på flere andre gamle parker, men denne indeholder så mange forskellige morsomme elementer, at parken er noget særligt.
Man får adgang til parken gennem denne port som ligger til højre for to små bygninger i nyklassicistisk stil. Den ene bygning tjener som portnerbolig og billetsalg.
Historie.
De tidligste optegnelser af Villa Reale di Marlia dateres tilbage til 1517, da Buonvisifamilien købte ejendomen fra Avvocati familien. I 1651 blev den solgt til Oliviero og Lelio Orsetti. Det var denne familie der i slutningen af 18 hundredetallet omskabte haven og byggede Palazzina dell'Orologio, eller "Klokkepaladset".
I begyndelsen af 19 tallet, da Elisa Baciocchi Bonaparte købt Villa Marlia fra Lelio Orsetti, og Villa del Vescovo fra Mensa Arcivescovile, gik hun straks igang med at renovere sine to nyerhvervelser. Hendes mål var at slutte dem sammen og redesigne senrenæssance villaen i nyklassicistisk stil. Udtrykket "Reale" blev tilføjet til navnet, da villaen blev den officielle residens for Elisa, dronning af Etrurien. Efter Napoleons tid, gik ejendommen først i hænderne på Bourbonerne og derefter til Storhertugdømmet Toscana, til kong Victor Emmanuel den II, til Bourbonerne af Cap og endelig i 1924 til greveparret Pecci-Blunt, som gav bygningen og haven dens nuværende udseende under arkitekt Jacques Greber.
I begyndelsen af 19 tallet, da Elisa Baciocchi Bonaparte købt Villa Marlia fra Lelio Orsetti, og Villa del Vescovo fra Mensa Arcivescovile, gik hun straks igang med at renovere sine to nyerhvervelser. Hendes mål var at slutte dem sammen og redesigne senrenæssance villaen i nyklassicistisk stil. Udtrykket "Reale" blev tilføjet til navnet, da villaen blev den officielle residens for Elisa, dronning af Etrurien. Efter Napoleons tid, gik ejendommen først i hænderne på Bourbonerne og derefter til Storhertugdømmet Toscana, til kong Victor Emmanuel den II, til Bourbonerne af Cap og endelig i 1924 til greveparret Pecci-Blunt, som gav bygningen og haven dens nuværende udseende under arkitekt Jacques Greber.
Villa Reale
View mod villaen.
En af de klassiske figurer i haven som lider voldsomt af erosion. Marmoren er erstattet af et støbemateriale.
Mens den øverste del af haven bevarer sin 17 tals stil stort set intakt, blev den nederste del ændret af Elisa Baciocchi til en engelsk have.
Kanalerne anes i den spanske have eller den islamiske have som den også kaldes, inspireret af Alhambra i Spanien.
Citronhaven.
.
Til højre for hovedbygningen ligger fiskedammen med figurgruppen som forestiller Leda og svanen.
View mod den nederste del af parken, som er anlagt af
Elisa Baciocchi med inspiration fra den romantiske engelske have.
Imod både syd og nord har man bjergene som kulisser og det giver en fantastisk smuk afslutning på udsigten.
Imod både syd og nord har man bjergene som kulisser og det giver en fantastisk smuk afslutning på udsigten.
En af havens store attraktioner er
"Det grønne teater". I parken er der indrettet et regulært teaterrum med vægge af takshække fra 1652. Siderne, eller sufitterne, er 24 m høje og det hele er garneret med figurer i terracotta
af repræsentanter fra comedia dell´arte traditionen i Italien.
Den lille række buske, som ses på billedet, markerer scenens forkant.
Racines Fædra blev førsteopført på denne scene.
Racines Fædra blev førsteopført på denne scene.
Her en stemning som er en engelsk cottagegarden værdig. Variationen fra det storladne, til de mere intime steder med små stier, sjove bygninger og andre overraskelser er kendetegnende for haven.
Fra den nedre, sydlige del af haven som er anlagt som romantisk have.
Enkelt, varieret og sirligt.
Pans grotte.
Pans grotte
Pans grotte fra 1600 tallet.
Den lange gang mod klokke palladset, Palazzina dell'Orologio.
Teatro d'Acqua med vandfaldet.
Villa Vescovo
I den nederste del af parken finder man Villa Vescovo fra det 16. århundrede.
Bygningen, som var ejet af ærkebiskop Mensa, Lucca, blev solgt til Elisa Bonaparte Baiocchi som
lagde de to ejendomme sammen.
lagde de to ejendomme sammen.
En af de fine havegange tæt ved villaen.
Den islamiske have tæt ved villa Vescolo. Haven har et næsten minimalistisk præg.
I baggrunden ses bjergene bag Lucca.
Flere oplysninger kan findes på nedenstående hjemmeside:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar